Arrangementer

Byen i Byens Venner arrangerer sammen Byen i Byen følgende årlige arrangementer for beboere i Byen i Byen og deres pårørende.

Kræmmermarked

Hvert år i slutningen af juni afholder vi kræmmermarked i Aalestrup i samarbejde med Biksen. På hjørnegrunden ved vores bofællesskab Under Bøgen sætter vi den store grill op og sælger pølser og vand. Kage og en tår kaffe kan også købes og nydes, evt. mens man ser på nogle af de finde stande, både vores egne beboere og byens borgere har sat op hen ad gågaden.

Familiefesten

Hvert år afholder vi sammen med Byen i Byen den store familiefest for Byen i Byens beboere og pårørende. Store langborde bliver pyntet flot, lækker mad serveret i lange baner, danseglad musik sat i gang og ikke mindst lækre kager bagt til det store kagebord. Familiefesten er en årligt tilbagevendende succes, som bakkes op at både beboere og pårørende.

Julemarked

Den sidste weekend i november afholder vi julemarked i samarbejde med Byen i Byen og Byens BV. Vi samler gaver ind i lokalsamfundet til vores store lotterispil, går Luciaoptog og nyder gløgg og æbleskiver med alle de beboere og pårørende, som har lyst til at julehygge med os.

 

Overskud fra arrangementer går ubeskåret til foreningens kasse, til glæde for beboerne i Byen i Byen.